RØDE KORS JULEHJÆLP I ESBJERG! ANSØG OM JULEHJÆLP
Røde Kors’ Julehjælp er målrettet økonomisk trængte børnefamilier.
Hver enkel bevilling sker på baggrund af Esbjerg Kommunes individuelle vurdering af familiens økonomi. For at kunne ansøge Julehjælp af Røde Kors I Esbjerg skal du have børn under 18 år. Fristen for at søge om julehjælp er onsdag den 30. november 2022.
Du/I søger ved at udfylde vedhæftede skema og sende/aflevere det til Røde Kors Butik Esbjerg, Storegade 225, 6705 Esbjerg Ø, eller til Esbjerg Kommunes Familierådgivning.
Vi håber at kunne imødekomme alle ansøgninger, men kan desværre ikke garantere det. Alle ansøgere får svar fra os senest onsdag den 7. december 2022 pr. telefon/brev/e-mail.
Julehjælpen vil i 2022 være i form af et gavekort til enten Kvickly, SuperBrugsen eller Dagli ́Brugsen til en værdi på kr. 900,-
Gavekortet kan ikke anvendes i Fakta eller Coop 365.
Gavekortet er et elektronisk kort hvor der er indsat 900,-. Man kan derfor bruge kortet til at betale, ganske som et almindeligt betalingskort.
Hvis man tildeles julehjælp, skal gavekortet afhentes i Røde Kors Butikken, Storegade 225 senest torsdag den 22. december 2022.