Nørklere
Nørkleaktiviteten er en lokal social aktivitet med internationalt formål. Røde Kors’ frivillige nørklere mødes regelmæssigt i grupper og syr, strikker eller hækler børnetøj, som hovedsagligt sendes til Røde Kors’ udviklingsprojekter i det meste af verden.
Nørkletøjet sendes til steder i verden, hvor fattigdom og kulde gør vinteren svær at komme igennem. Her luner en dejlig sweater eller et godt tæppe. Der findes også steder, hvor tørken og varmen plager, og børnene leder efter tryghed i en hverdag med mangler. Her betyder det meget at have en fin skjorte eller en dukke, man kan kramme.
I Danmark støtter nørklerne også sårbare f.eks. i asylcentrene, og de strikker bamser til børn af indsatte i arrester og fængsler. Derudover laves ting, der sælges i Røde Kors-butikkerne til fordel for hjælpearbejdet.
Kontakt os hvis du har lyst til at sy eller strikke børnetøj og tæpper af genbrugsmateriale, og være sammen med andre frivillige en gang om ugen. Du kan naturligvis også sidde hjemme og sy eller strikke til Røde Kors.
Jytte Weltz
2265 0814
jytteweltz@net109.dk