Semco Maritime har doneret bøger og brætspil til Røde Kors Esbjerg
Den årlige Danmarks Indsamling har i år haft fokus på hjælpe coronakrisens børn, og give børnene nyt håb og nye muligheder på trods af corona. I Esbjerg havde mange lokale virksomheder derfor valgt at gå sammen for at støtte op omkring den gode sag.
Hos Semco Martime havde de også valgt at støtte den årlige Danmarks Indsamling og i den forbindelse doneret mere end 500 børnebøger og brætspil til Røde Kors i Esbjerg, som vi i Røde Kors vil uddele til udsatte børn i Esbjerg.
”En af de ting, vi som virksomhed virkelig værdsætter, og som vores medarbejdere sætter en ære i, er at give tilbage til det samfund, vi er en del af. Derfor er det med stor glæde, at vi fra Semco Maritime kan give så stor en samlet donation af bøger og spil til trængte familier i Esbjerg og omegn i anledning af Danmarks Indsamling 2022. Vi takker Røde Kors’ lokalafdeling i Esbjerg for samarbejdet og håber, at donationen spreder lys og varme”, udtaler Thomas Nagbøl Mejlgård, Senior Vice President, People, Safety, and Quality, ved Semco Maritime.
Gør en verden til forskel
Røde Kors hjælper hver dag mennesker i nød, og sidste år uddelte Røde Kors i Esbjerg julehjælp til 158 udsatte børnefamilier i Esbjerg.
Røde Kors Esbjerg er derfor glade for at kunne uddele de fine donationer fra Semco Martime til de mange udsatte børn, som de ved vil blive meget glade for tingene og gøre stor lykke i de svage familier i Esbjerg.
Niels Aage Giversen, formand for Røde Kors Esbjerg er dybt taknemmelig for Semco Maritimes fine og og generøse donation, og er sikker på at dette vil falde i god jord blandt de udsatte børn.
For yderligere informationer kontakt Niels Aage Giversen, formand for Røde Kors Esbjerg