BLIV FRIVILLIG I RØDE KORS ESBJERGS NYE AKTIVITET SAMVÆRDIGHED

BLIV FRIVILLIG I RØDE KORS ESBJERGS NYE AKTIVITET SAMVÆRDIGHED

Vi har brug for dig, der vil gøre en forskel for et menneske ramt af psykisk sårbarhed og ensomhed!!

Lige nu søger vi i Røde Kors Esbjerg frivillige samværsvenner til Røde Kors` nye aktivitet Samværdighed.

Samværdighed tilbyder mennesker ramt af psykisk sårbarhed et åndehul væk fra sygdom og andet svært i hverdagen, ved at blive matchet med en frivillig samværsven.

Som frivillig i Samværdighed vil du møde vedkommende med et medmenneskeligt nærvær og åbent sind, hvor fokus er på, hvad I to kan og vil sammen. Du vil skulle kunne afsætte 4-5 timer i måneden for at sikre en vedvarende og god relation.

Vi bestræber os på, at du som frivillig i Samværdighed oplever at blive bakke op og understøttet med mulighed for kompetenceudvikling, kurser og erfaringsudveksling med andre frivillige, så du kan lykkes godt i relationen med din samværsven.

Så ønsker du gøre en forskel, der kan mærkes hos et andet menneske i dit nærområde. Så kontakt os på esbjerg.samvaerdighed@rodekors.dk eller ring til aktivitetslederne Kirsten Madsen på tlf. 22650286 og Rigmor Jensen på tlf. 22650287.

Vi glæder os til at høre fra dig!